Posts filed under 'Bobler'
Ferrari, Brut, Trento, Italien
(degorgeret okt. 2005)
Købt hos Calles Vinlager, Süder Lügum, Tyskland, juli 2007 for ca. 110 kr.
Klar metalgylden med mange og fine bobler. Moden åben næse med gær/brødlugt, men også friskhed. Fin gensmag med frisk syre og æbler og moden tør finish. Flot nu.
90p
Maden til vinen
Østers og fiskesuppe kogt på benene fra nytårstorsken, suppleret med torskekød og forskellige typer muslinger. Meget lækkert. Hvem talte om sur og trist januar?
Add comment 2. januar 2008
J-L. Denois, Tradition, Brut Rèserve, Pinot Noir/Chardonnay, Frankrig
(degorgeret jan. 2007)
Købt hos Bichel Vin, feb.2007, 6 stk. for 500 kr.
Klar metalgylden med grønne reflekser og fin mousse. Fin næse med gær og nødder. Ret intens gensmag, rank syre og god finish. Flot nu.
88p
Maden til vinen
I dag fik vi rester, men hvilke rester…Østers. Kogt torsk på kartoffel/porrebund og rødkålssalat. Første nytårsdag har vi i øvrigt den tradition her familien, at man må sidde lige så tosset, man vil, ved middagsbordet. Især Rosa på 5 år synes, at det er herligt og ser frem til denne dag flere måneder forinden.
Vindagbog 2008
Første januar. Det er altid lidt underligt og vemodigt at slippe det gamle og velkendte år for at tage hul på et helt friskt og nyt år. Om vi vil det eller ej, kommer man uafværgeligt til at gøre lidt status over sit liv. Men årsskiftet er også forfriskende. Der er mentalt energi til forandring. Et mål, vi har sat os for 2008, er at føre vindagbog. Om den mentale energi kan holde pulsen året ud, må tiden så vise…
Add comment 1. januar 2008